Kaaliyah har hentet inspiration fra sen 90’ernes amerikanske R&B-sound og nutidens trap elementer. Og mikser man det med hendes på én gang karakteristiske og bløde vokal, der samtidig leveres med kant og masser af attitude, kan Kaaliyah måske gøre sig gældende som Danmarks fremtidige soul & R&B-dronning.

Bag projektet står produceren Louis Winding, som før har arbejdet med L.O.C, Brandy, Outlandish og Burhan G. I starten af marts udgav Kaaliyah singlen ‘Rust & Bone’, og hendes debut-ep ’DARKPOP (FirstSequence)’, som den karismatiske sangerinde har arbejdet hårdt på, rammer gaden den 11. september.

Udover Kaaliyahs debut-single har hun også lagt sin coverversion af Simon & Garfunkels udødelige klassiker ‘The Sound of Silence’ ud, som en lille forsmag. Covernummeret er lavet i samarbejde med Lamour.

Kaaliyah har i sommeren 2015 optrådt på bl.a. SPOT Festival, Distortion, Somersby Unlimited og med egen koncert på VEGA.

video

instagram

follow @kaaliyahkaa on instagram

KAALIYAH_WEB_artistside